Wolf & Fear - Ulver

Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed

Om Fuldmaanens Vee & Grue

Naar det klagede op mod hendes Skiaer

Fra Vintrens kolde Eensomhed

Da frycktede de at Vargen vaer n¦r

Vakt vaer dends gamle Mayestet

Der vaer Dègn da nogen meenede at hafve seet

I hendes Lius, som han splidder med dend

Skygge som han spreer

Skyggen aff een ukiend Mackt

Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt

Dende Diefvels Herold, han herjede

Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mande¦t forsvandt

Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv

Han dr¦ber, medens Afgrunden brager

Forbandelsen er her visseligen

Aff Diefvlen han bleff ski¦nked een Gave

Der ved Troldom favned han til Ulv

Ey vaer han l¦nger een Guds Slave

Der ved Midnat vandred ofver hule Grave

Amongst men words went

Of the Full Moone’s woe

When a dirge did rise to Her skylit eye

From the lone winter’s colde

They fear’d that the wolf was nigh

Awakened its Majestie of olde

Nights did pass when men claim’d the saw

In Her light that he splits

With the shadow he casts

The shadow of a force unknown

Howling at its God in splendoure infernall

This Devil’s Herolde, he hunted the land

And many a man disappear’d

Where She shines, he binds; the Wolf of Hell

He kills o’ver the rumbling Abyss

The Curse is certayne

The Beast below bestowed on him a gift

And by Magick he to wolf was bound

No more was he a slave to God

At midnight treading on hollow grave