Når Børnene Dør - Undergang

Uskyldige unge kroppe lagt på række

Hvert kadaver bærer på en rædselshistorie

Time efter time med blod, pinsel og ydmygelse

Unge sprøde knogler der knaser som løv

Under mine fødder når jeg træder brystbenet ind

Blind tiltro var deres første fejl

Jeg skærer tungen ud for at undgå deres skrig

Når børnene dør

Dernæst slæbt ned i min rædselskælder

Lænket til væggene, hængende i fødderne

Når børnene dør

Den skarpe kniv skær i den sarte unge hud

Så tarmene vælter ud

Smurt ind i pus og blod, er de eneste rester

Skåret op fra hul til hul

Tarmene vælter ud

Og beklæder din fortabte sjæls jordiske rester

Den livløse krop lægger jeg i rækken på gulvet

Evigt voksende maltrakterende perversitet

Inocentes cuerpos jóvenes alineados

Cada cadáver lleva una historia de terror

Hora tras hora de sangre, tormento y humillación

Huesos jóvenes quebradizos que crujen como hojas

Bajo mis pies cuando piso el esternón

La confianza ciega fue su primer error

Me corto la lengua para evitar sus gritos

Cuando los niños mueren

A continuación, arrastrado a mi sótano de terror

Encadenado a las paredes, colgando a los pies

Cuando los niños mueren

El cuchillo afilado corta la delicada piel joven.

Entonces los intestinos se despliegan

Embarrados en pus y sangre, son los únicos restos

Cortar de agujero a agujero

Los intestinos se despliegan

Y viste los restos terrenales de tu alma perdida

Pongo el cuerpo sin vida en una fila en el suelo

Perversidad maltratadora cada vez mayor