Tvesind - MØL

Jeg æder af kundskaben træ

Jeg æder dit ord og min sorg

Fang mig før tabet

Før bitterhed indhenter mig

Jeg æder af kundskabens træ

Jeg æder og blotter din skam

Fanget I vished

I afmagtens krampagtige tag

Min styrke er sårbar

Lægger mig

Blottet, blodig

I live og varm

Min styrke er vished

Tvinger mig ned

Med skyggens vægt

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder af kundskabens træ

Jeg æder mit mod af din mund

Fanget I afsked

Med en verden

Der fængsler med lovord og larm

Den samme hånd der bar mig

Den samme hånd der kvæler alt

(Du kvæler alt)

Den samme hånd der skærmer

Den samme hånd jeg frygter I dag

(Jeg frygter I dag)

Den samme hånd der gav mig liv

Den samme hånd der splitter ad

(Du splitter ad)

Du bryder dit løfte igen

Du bryder dit løfte igen

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed dør

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed slår

Når den evige kærlighed dør

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder af kundskaben træ

Jeg river mig selv I min sorg

Skjuler mit afsavn

Fra en omsorg fortjent af troskabens kald

Jeg lænkes til kundskaben træ

Jeg lænkes til faderløs trøst

Et anker I fortid

Med din byrde af svigt og hemmelig alarm

Jeg hænger fra kundskaben træ

Jeg hænger fra kronen af rust

Synker I mismod

I sumpen af min andægtigheds værd

Jeg hænger fra ondskabens træ

Jeg kvæler mig selv I min sorg

Blændet af vished

I erkendelsers ubarmhjertige skær

Den samme hånd der bar mig

Den samme hånd der kvæler alt

(Du kvæler alt)

Den samme hånd der skærmer

Den samme hånd jeg frygter I dag

(Jeg frygter I dag)

Den samme hånd der gav mig liv

Den samme hånd der splitter ad

(Du splitter ad)

Du bryder dit løfte igen

Du bryder dit løfte igen

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed slår

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed dør

Når den evige kærlighed dør

Yo como del árbol del conocimiento.

me como tu palabra y mi dolor

Atrápame antes de la pérdida

Antes de que la amargura me alcance

Yo como del árbol del conocimiento

Como y desnudo tu vergüenza

Atrapado en la certeza

En el asimiento convulsivo de la impotencia

Mi fuerza es vulnerable

me pone a la cama

desnudo, sangriento

vivo y tibio

Mi fuerza es la certeza

me obliga a bajar

Con el peso de la sombra

yo como

yo como

yo como

yo como

yo como

yo como

yo como

yo como

Yo como del árbol del conocimiento

Me como mi coraje de tu boca

atrapado en la despedida

con un mundo

Hay prisiones con palabras de elogio y ruido

La misma mano que me cargó

La misma mano que ahoga todo

(Tú ahogas todo)

La misma mano que protege

La misma mano que temo hoy

(Temo hoy)

La misma mano que me dio la vida

La misma mano que se parte

(Te estás separando)

Rompiste tu promesa otra vez

Rompiste tu promesa otra vez

mi coraje

esta disminuyendo

En decepción

Cuando muere el amor eterno

mi coraje

esta disminuyendo

En decepción

Cuando el amor eterno golpea

Cuando muere el amor eterno

yo como

yo como

yo como

Yo como del árbol del conocimiento.

Me desgarro en mi pena

Ocultando mi privación

Desde un cuidado merecido por la vocación de fidelidad

Estoy encadenado al árbol del conocimiento.

Estoy encadenado a la comodidad sin padre

Un ancla en el pasado

Con tu carga de fracaso y alarma secreta

Cuelgo del árbol del conocimiento

Estoy colgando de la corona de óxido

¿Te hundes en el desánimo?

En el pantano de mi devoción vale

me cuelgo del arbol del mal

Me ahogo en mi pena

Cegado por la certeza

En el resplandor implacable de las realizaciones

La misma mano que me cargó

La misma mano que ahoga todo

(Tú ahogas todo)

La misma mano que protege

La misma mano que temo hoy

(Temo hoy)

La misma mano que me dio la vida

La misma mano que se parte

(Te estás separando)

Rompiste tu promesa otra vez

Rompiste tu promesa otra vez

mi coraje

esta disminuyendo

En decepción

Cuando el amor eterno golpea

mi coraje

esta disminuyendo

En decepción

Cuando muere el amor eterno

Cuando muere el amor eterno